søndag den 23. marts 2008

New Zealand - Nordøen 1

New Zealand – Nordøen 1

Efter en dejlig sejltur, kom vi i land på Nordøen i Wellington. Nordøen er ikke lige så smuk og alsidig som Sydøen, men klimaet er varmere.
På den første campingplads mødte vi Janice og Colin, et midaldrende ægtepar. De inviterede os til Napier, og vi sagde ja tak. Vi sov i deres overdådige gæsteværelser i to dage, og blev forkælet med dejlig mad og gode råd til vores fortsatte tur. Fantastisk. De har et kiwitræ, passionsfrugttræ og vindruer i haven, og det de kalder for det New Zealandske juletræ.


Janice

Zoe og Colin

Napier blev ødelagt af et jordskælv i 1931, og genopbygget i Art Deco stil. Mange af facaderne er meget velbevarede.


Byen huser også New Zealand Akvarium. De har en gennemsigtig tunnel gennem akvariet, og vi så hajer og rokker passere lige over vores hoveder.


Der er også mange vingårde i området og vi var lige inde til prøvesmagning.
I Lake Taupo fandt vi en lækker campingplads med swimming pool og hoppeborg. Her var mange børn, og det var rørende at se alle børnene, store og små fra forskellige lande finde sammen i fælles lege. Grin og smil forstås af alle.


Her mødte vi også Lotte, Jonas, Alba og Rumle Rosenkrans Nakel. En rigtig skøn dansk familie, som vi lige faldt i hak med allesammen. Vi fulgtes ad, spiste sammen og hyggede os de næste 6 dage.
I Taupo så vi Huka Falls, en imponerende vandmasse, der sender 160 m3 vand pr. sekund af sted, og leverer 15% af New Zealands energiforsyning.

Efterfølgende så vi en dæmning der blev åbnet og hvordan vandet udviklede sig fra små dråber til en kæmpe flod.
Vi var også på Honey Hive og smage på honning, på glaspusteri og på rejefiskeri. Vi fangede èn reje, som vi fik kogt og delte alle fire.
Næste dag så vi Jonas bungy jumpe fra 45 m over en flod. Mega sejt! Inden vi kørte til Rotaroa.


Rotaroa er et termisk område og lugter derefter. Nogen vi kender kalder det for "prutteroa". Vi boede på en plads med et boblede mudderhul og en dampovn til kogning. Der var bade opvarmet af jordvarme. Alle steder står der damp op fra jorden. Vi mødte Per og Stine og datteren Liva et andet sødt par fra Danmark.

Boblende mudder

Vi tog en action dag og kørte i gondol op på et bjerg, som vi så kørte ned af i go card sammen med The Nakels. Bagefter Zorbede alle 4 børn. Zorb er en stor gummibold med en mindre bold indeni. Børnene lå i den inderste bold som fyldes halvt op med vand. Derefter trilles bolden med børn ned af en stejl bakke. Ret vildt!

Zorb

Vi kørte til Tauranga og boede på den smukkeste plads lige mellem Stillehavet og Mt. Maunganui. Stranden var sceneri for et bryllup den ene dag.

Børnene lavede en bod med muslingeskals-ringe og hjemmelavede ”slentre” armbånd nede på stranden. De tjente godt med dollars, og omsatte pengene til naturalier, is.

Alba, Zophia, Rumle, Zoe

Vi slappede af og hyggede. Var en enkelt aften i opvarmede saltvandsbade, ved siden af pladsen. Zoe og Alba løb om morgenen og vi besteg bjerget. Nogen dejlige dage.


3 kommentarer:

Anne Sommer sagde ...

Hvor er det skønt at høre fra jer og se jeres fantastiske billeddagbog. Det må være helt vildt at opleve det "live". Tusind tak for kort. Vi tænker også meget på jer og savner jer meget. Vi sidder jo her og holder påskeferie med sneen dalene blidt udenfor og tykke skisokker for at holde varmen. Skal hilse pigerne fra Sarah, som blev en smule bekymret over disse kæmpe bolde med vand. Vi ønsker jer en god påske og glæder os til flere billeder.
" KRISTUS ER OPSTANDEN "
Knus, kys og stort kram :-)

Anne Sommer sagde ...

I får lige en mailadr.
sommerdesign@hotmail.com

Anonym sagde ...

Hej alle fire!!
Har lige set jeres hjemmeside og vi kommer helt til at savne jer. Det var nogle super-dejlige dage vi havde sammen på Nordøen. Alba har siden vi skiltes gentagende gange sagt...."jeg savner Zoe!" Og mon ikke Rumle savner sin medsammensvorne sludrechatol?
Jeg synes det er lidt mærkeligt I ikke længere er her i NZ. Vi har 4 dage tilbage og glæder os til at se Tonga. Håber vi støder på hinanden i Califonien, eller deromkring....i hvert fald i Allerød/Værløse.

Kærligste hilsner fra en dag hvor det regner lidt i NZ (for en gangs skyld!) Alba, Rumle, Jonas og Lotte