Så kom vi til "The big Apple". Vi er vilde med byen. Den er på en gang travl og tilbagelænet. Fuld af butikker, cafeer, restauranter og yellow caps. Men for os er New York først og fremmest familie.
Peter har sin fætter Mikael, sin kusine Dania og hele familien Rose herover. Selv boede han hos sin onkel Joe og Gunvor i Atlantic Highlands og gik på Henry Hudson Regional Highschool som 17 årig. Så hele området er fyldt med gode minder.
Først boede vi hos Flemming og Cindy. De har et kæmpe hus i New Jersey i et meget kønt område. Dagene brugte vi i New York og aftenerne gik med god mad, rødvin, hygge og afslapning.
Om søndagen havde Heather bridelshower. Ved denne lejlighed får den kommende brud en del af sine bryllupsgaver, og der er forskellige underholdende indslag. Det er kun for piger, så Peter tog med David i Liquid Church, mens Malene, Zoe og Zophia lærte nye traditioner.
Bl.a bindes alle båndene fra gaverne fast på en paptallerken, så det kommer til at ligne en brudebuket. Det er så den buket den kommende brud bruger til "rehersal dinner", endnu en ukendt cermoni, hvor der øves til brylluppet, med inviterede gæster.
Dagene fløj afsted, og snart skulle vi flytte til Sparta hos Annis veninde Karen. Karen er klaverlærer og gav sig god tid til at spille med børnene. Til gengæld lærte de hende at fingrestrikke.
Fredag er dagen hvor farmor, farfar, Ruth og Britta kommer over fra Danmark. Pigerne kan næsten ikke holde spændingen ud, og for at få dagen til at gå på en god måde kører vi til Lake Mohawk og Morristown. New Jersey bliver ikke kaldt for ”The Garden state” for ingenting. Hele området er utrolig grønt og frodigt.
Om aftenen er der barbeque hos Jimmy og Nancy, hvis hyggelige hus vi også flytter ind i.
Udbuddet af mad og drikkevarer er som altid overvældende, hele familien snakker og griner mens Zophia leger i haven og kælderen med sine nye bedste venner Emily på 5 år og Anna på 8 år og Zoe hænger ud med Linda, hendes foretrukne selskab.
Gensynsglæden er stor da de trætte danskere dukker op direkte fra lufthavnen. Et fasterknus er ikke sådan at kimse af, når man har savnet i 5 måneder.
Lørdag var der rehersaldinner med Mikael og Cassandra i Judson Memoriel Church i ”The Village” New York med pizza og græsk dans.
Søndag er vi til bryllup samme sted. Med et hav af brudepiger , maid of honour, best man, alle i sort, og en græsk ortodoks præst i messehagel og sort hat med slag var det et sceneri af skønhed og fremmed krydderi. I stedet for at kaste ris blæste gæsterne sæbebobler efter de nygifte. Superflot.
Festen blev holdt på 17 etage i Manhattan Penthouse på 5 avenue. Fra vinduerne var der udsigt til Impire State building og en stor del af Manhattan. Virkelig en fantastisk oplevelse.
Mandag tog vi på picnic i Green Park i Brooklyn, hvor brudeparret bor.
Farmor og farfar tog pigerne med i zoo, mens vi voksne gik på Metropolitan.
De efterfølgende dage så vi Soho, Greenwich Village,
Museum of Natural History, der bl.a huser dinosaurus skeletter i fuld størrelse, verdens største legetøjs forretning på Times square med et pariserhjul inde i butikken
og Central Park hvor Zoe havde et møde med statuen af Balto, den berømte slædehund som står omtalt i hendes engelsk bog fra skolen.
På ground Zero stod vi stille og mærkede hvordan maven trak sig sammen. Lise, pigernes mormor, fortalte engang om den dag Kennedy blev skudt. Hun kunne huske hendes mor græde, tiden der stod stille, og øjeblikket der frøs fast for evigt. Sådan føles også 11/9 2001. Frosset fast i et øjebliks fulde bevidsthed om ondskabens eksistens i verden.
Frihedsgudinden var en sejltur værd. Først var der afgang fra Liberty State Park, hvor immigranterne blev kørt ud til alle dele af USA i lange tog. Forinden havde de været i karrantæne på Ellis Island, som også var første stop på vores tur.
Andet stop var Liberty Island hvor Frihedsgudinden står. Hun er enorm. Hendes tånegle er større end et menneskehoved. Der er ikke længere adgang til hverken hendes krone eller faklen hun holder i sin hånd, men Peter og pigerne var oppe i toppen af det fundament hun står på og fik udsigten til New Yorks skyline.
Dagen efter bød på endnu en familiefest hos Flemming med afskedstårer. Brunch næste dag hos Tom og Jamie, og frokost hos Jimmy, og så var det tid at sige farvel. Det var svært.
Thanks to The Jorgensens, The Roses and Karen for your overwelming hospitality, friendship, and love. We tresure you all very much, and miss you already.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar