San Francisco

Byhuse

Palace of fine art

San Francisco skyline

Så er vi i San Francisco, også kaldet USAs smukkeste by. Her er virkelig dejligt. Vores hotelværelse ligger med udsigt til Golden Gate.

Udsigten fra hotellet

Det er ikke hver dag vi kan se broen, da den ofte er indhyllet i den eventyragtige tåge byen også er kendt for.

Golden Gate

Vinden blæser ind fra Stillehavet, så på trods af forårssolen er her ikke rigtig varmt. Marc Twain har engang sagt "Den koldeste vinter jeg har oplevet, var en sommer i San Francisco", men han var vist slem til at overdrive. Men varmen får vi, når vi strider os op af byens sejle gader. Ofte i konkurrence med sporvognene som stædigt maser sig op og frem.




På Fischermans Wharf er der liv, musik og gøgleri over alt. Men bag alt dette bringer udsigten til Alcatraz, det berygtede flugtfri fængsel der bla. husede Al Capone og Machine Gun Kelly, vores tanker tilbage til knap så hyggelige tider.

Alcatraz

Vi købte pas til at gå ombord på fire gamle skibe, der i blandt hjuldamperen "Eureka" fra 1922, der både sejlede med biler og passagere i sin tid. Udstillet i båden var også en original avis fra 1908 der beskrev det store jordskælv, der lagde en del af San Francisco i ruiner.

Balclutha

Et andet interessant besøg var på sejlskibet Balclutha, der sejlede hvede fra Californien til Europa i 1900 tallet. Vi så både hvordan matroserne og kaptajnen sov i de mange måneder rejsen tog, og forskellen gjorde stort indtryk på pigerne.
Peter, Zoe og Zophia var nede i en ubåd der husede 75 mænd under 2 verdenskrig.
Turen sluttede med et spændende og sjovt besøg på mekanisk museum. Her findes gamle spillemaskiner, elektriske togbaner, sandsigerske maskiner mm. og alt kan aktiveres af en quarter (25 cent).

Can-can dansende Susi

"Postkassemonster" en sarkastisk kommentar til junkmail
(lokal kunststuderende)

Gud sender engle på vores vej. En af dem hedder Aida. Hun er datter af en japansk mor og en
dansk far,er opvokset i Japan, har boet mange år i Danmark, og er nu gift med en Inder og bosat i San Francisco med mand og 3 børn. Vi mødte hende i en Apple-store, hvor hun henvendte sig til os fordi vi talte dansk. Da vi fortalte om vores rejse, var hendes første kommentar; "Skal jeg ikke babysitte jeres børn, så I kan få en aften alene?" Det er første gang i 4 måneder at vi voksne har været kun os to i 6 timer. En helt uventet luksus, også for pigerne der råhyggede sig med legeplads, danske børnefilm og frikadeller.

Zophia og Maja

Tak Aida fra os alle fire.

Canada - almost home

Så oplevede vi det umulige, at have den samme dato to dage i træk. Vi krydsede nemlig datolinjen d. 9/4 om aftenen, og landede i LA lufthavn d.9/4 om eftermiddagen, hvor vi skulle have det andet fly tidligere end det første.

Flyver over Rocky Mountains

Fra LA fløj vi til Vancover hvor Eva og Reg, Peters søster og svoger, stod og ventede. Gensynsglæden var stor, og snakken gik hele vejen hjem til Chilliwack. Det er 8 år siden vi så Reg, Steven, Joshua og Isabella og 1 år siden vi så Eva og Sarah. Men da vi endelig sad i sofaen med de velkendte billeder og nips på reolen, var det fuldstændig som var vi på kaffevisit i Græsted. Det føltes bare SÅ HJEMME.

Reg og Eva

Chilliwack ligge utrolig smukt mellem høje sneklædte bjerge. Byen er hyggelig og Wendys, hvor Eva arbejder, har den bedste chilli du kan opdrive.
Efter et par hyggelige dage, sagde vi midlertidigt farvel og kørte i lejet bil mod Banff. Vejret var pragtfuldt, så vi kørte gennem The Rockies med forårssolen mellem bjergene. Så smukt.

Dette er ikke en reklame, den var vores i 2 uger.



I banff stod vi på ski og snowboard i fire dage. Vi var på to forskellige bjerge; Sunshine og Lake Louise. Zoe og Zophia blev rigtig skrappe på rekordtid. Vejret var med os, masser af sne og den skønneste udsigt. Om aftenen plejede vi de ømme muskler i hotellets spa-pool.

Vi var lige ved ikke at kunne komme tilbage til familien i Chilliwack pga. snestorm. Vi kørte dog og kom sikkert til Revelstoke før vejen blev lukket.

Sarah-Lynn

Hjemme igen havde Sarah-Lynn 14 års fødselsdag med pizza og veninder. Dagen efter var vi med i kirke, hvor hun skulle synge solo. Det gjorde hun bare godt. Kirken er stor men dejlig. Mange kom og hilste på os.
Mandag havde alle skole og arbejdsfri, så vi tog med skytrain til Vancover. Vi var på marked på Granville Island og tog også færgebussen til et andet marked. Downtown stod den på vinduesshopping før vi sent om aftenen vendte næsen hjemad. En dejlig dag.

Vancover

De næste dage fløj afsted. Både børn og voksne nød at være sammen. Reg kan huske alt sit dansk, Josh en del og de fire piger talte "danlish" sammen. Zoe og Isabella fandt ind i den gamle nærhed de havde som små og blev rigtig fjollede.

Zoe, Isabella og Zophia

Josh med Casey og Jacksom Downey

Det var derfor rigtig svært at sige farvel. Eva og Bella kørte os til Seattle og vi vinkede hele vejen gennem security i lufthavnen. Heldigvis har de planer om at komme til Danmark og fejre sølvbryllup om tre år.
Tak for alt-we love you.

Bula Fiji

Fiji er farver, varme, milde stemmer og mikrofonhår. Det med håret er der helt særlige regler for. En hustrus hår må ikke være højere end hendes mands fx. Både mænd og kvinder går med blomst bag øret. Det er som regel frangipani eller hawaiblomster. Hvis den sidder bag højre øre, betyder det at han/hun er gift. Sidder det bag venstre er han/hun ledig.
Her er lige så mange indere som fijianere, og de to racer lever sammen, men taler begge dårligt om hinanden, deres fællessprog er engelsk.

Nadi

Vores hotel i Nadi

I skrivende stund sidder vi på en ”pocketsized paradise Island” midt i Stillehavet som hedder Nananu-i-Ra. Vi har en villa oppe på en skrænt i Safari Lodge med udsigt til palmehaven og havet.

Vores villa

Safari Lodge

Udsigten fra villaen

Balkonen

Efter en aktiv ferie i NZ, går dagene her med snorkling, når vejret tillader det, læsning, lektier og afslapning. Her er næsten ingen mennesker, så vi føler os som Robinson Cruise, når vi går langs stranden, eller spiser friske kokosnødder. Vi skal i øvrigt passe på ikke at få dem i hovedet, de falder pludselig ned uden varsel.



Man skal også lige vende sig til tanken om at for under 200 år siden var der kannibaler på Fiji og det var helt almindeligt at spise sine fjender. Metodisterne kom herud og kristnede Fijianerne. Der blev også spist en del missionærer undervejs, men i dag er der mange kristne på Fiji og især metodister. Someone had to pay.


Vi har set rokker og fisk i alle regnbuens farver og en enkelt havskildpadde. Vi har også set kæmpe flagremus. Som farmor forudså, er Zophia kommet til at svømme som en fisk uden badevinger.

Rakiraki by

Mad er det næsten ikke til at opdrive her. Der er to små restauranter, der serverer to- tre forskellige ting. Men det ene sted vil kokken først være tilbage sidst på ugen, det fortalte den dame som passer restauranten, dvs, den har åbent, men kan ikke sælge noget. Det andet sted har åbent et par timer dagligt. Så Peter og Zoe har været med båd over til hovedøen og handlet på det lokale marked og andre små forretninger. På mange måder minder Fiji os om asien. Folk er ansat til de mærkeligste ting, og det med tidspunkter tages ikke så nøje. Fiji-time kan være +/- to timer eller mere.


Vi er her i slutningen af monsunsæsonen, så selv om vi har haft meget solskin, har vi også set den subtropiske regn øse ned. Her er lunt selv når det regner, og havet føles som et badekar. Peter har været på dykkertur i tordenvejr. Han så 2 hajer, en havskildpadde og svømmede gennem en grotte der hed "The cannibals cave".

Asari med Zophia og Elysee


Pigerne knytter ankelkæder

Vi har været på heldagsudflugt i kajakker. Vi sejlede hen over det ydre rev, hvor fisk og koreller kan ses gennem det klare vand. Vi spiste frokost på en strand med sjove krabber, som løb omkring lidt fra os.





Zoe og Zophia har været over på besøg i et andet resort. De mødte nogle børn fra Fiji som var her over på øen i weekenden. De legede lege og svømmede sammen. Mange af de danske lege og sange findes også på Fiji og omvendt bl.a. ”Banke, banke bøf”.
Begge pigerne er blevet gode til at klare sig på engelsk.

Kirke

Søndag var vi i kirke i landsbyen på hovedøen. En lillebitte nystartet pinsekirke. Ånden var stærk og vi blev budt meget hjerteligt velkommen. Prædiken var lidt af en forestilling med råb og skuespil ind i mellem. Kirken husede også landsbyens tre albinoer. Det var en dejlig men syret oplevelse, og vi kunne ikke lade være med at tænke på David Lynch bagefter. Men alle var utrolig venlige. Her på Fiji kigger folk på os med respekt, når vi fortæller at vi er skolelærere. ”Wow, I må være meget rige, siger de”. Og vi føler os jo også temmelig rige, om ikke på penge så på alle de fantastiske oplevelser vores rejse giver os.

Ord vi har lært:
Bula¬: Goddag
Vinaka: Mange tak