En af de ting vi havde glædet os rigtigt meget til var at se operahuset. Dér lå det så i gråvejr, men smukt alligevel. Det var svært for de Enggaardske gener at holde tårerne tilbage. Det er virkelig en arkitektonisk perle. Vi tog tilbage flere gange for også at se det i solskin.
Hillsongs er den kirke hvor mange af de gode lovsange vi synger i Danmark og resten af verden kommer fra. F.eks. ”One way”, ”råb til din Gud” osv. Kirken er meget aktiv i lokalsamfundet og i det politiske liv. Vi besøgte først City afdelingen. Her var en dansk pige, Sidsel, som oversatte for pigerne i børnekirken. Senere på ugen tog vi til møde i the hills. Den første og største afdeling. Super lovsang. De var i gang med at øve nye sange ind med menigheden til den nye Hillsongs cd, som skal optages i starten af marts. Fede sange, synes vi. Glæd jer!

Sydneys Contemporary art museum var et must. De havde 2 udstillinger. En med Shahzia Sikander født og opvokset i Parkistan, nu bosat i New York. Hendes billeder er en blanding af historiske traditioner og moderne træk og har mange spændende referancer. Den anden udstilling var med Tim Hawkinson, amerikaner, der udstillede installationer, collager og billeder. Det var en kæmpe oplevelse. Begge udstillinger var super flotte og interessante. Til Tim Hawkinson var der arbejdshæfter med spørgsmål og opgaver til børnene.
Det kinesiske nytår bestod bla. af en parade gennem Sydneys gader. Ruten var spærret af og sammen med tusinder andre stod vi tæt pakket og ventede. Pludselig kunne vi høre trommerne og så kom de første mennesker og vogne til syne. Der var virkelig mange flotte og festlige indslag. Zoe der stod for fotograferingen tog 200 billeder. Det er rottens år i år, i følge kineserne, men alle de andre dyrebilleder var også repræsenteret.
Den første rigtige solskinsdag tog vi færgen til Manly beach. Vi fik solet og badet lidt, inden Zophia brændte sig på en blågoppel ( en blæreagtig ting, der lå skyllet op på stranden) og turen blev knap så sjov.
Vi tog en dagstur til Featherdale Wildlife Park 40 min. uden for Sydney. Her fik vi lov at kæle med Koalaer og kænguruer. Alle Australiens dyr var repræsenteret, også den sjove wombat og noget så dansk som en ged og en gris. En dejlig tur.
Pigerne hedder nu ikke længere Baby men “darling“ og “sweetie“.
2 kommentarer:
Kære Malene,Peter,Sweetie og Darling.Det er da godt,at vi kan læse jeres beretninger flere gang, for vi kan næsten ikke følge med i jeres spændende og vidunderlige
rejseliv, så det gør vi.Generne
kommer lidt i brug,når vi ser billederne af pigerne.Vi glæder os
til næste brev fra "down under"
Store knus fra begge i Brande
Hej allesammen. Hvor går tiden dog stærk ! Tænk at I allerede har været væk halvdelen af tiden. Vinteren er nu heldigvis overstået og foråret står på spring - dejligt. Vi tager den 24. april til Daytona Beach og så til Fort Myers (som vi plejer) så det bliver dejligt med en tidlig sommer. Marie-Louise eeeelsker sin nye skole og får bare 10 og 12 taller så det går supergodt.
Det er skønt at vi kan følge jer på jeres rejse og børnene ser glade og større ud - og superbilled af dig i hængekøjen - det bliver vist svært at komme hjem igen og skulle op kl. 6 !!!! Kan I have en fortsat god rejse allesammen - og JA - vi er misundelige. Knus hele familien Lisby
Send en kommentar