Familien Mikkelsen

Godt at være hjemme

2008-07-02T07:01:00.000-07:00

Hej alle

Vi er nu havnet godt og sikkert i DK.

Vores tlf. nr. er 30234515
email: petermikkelsen@mac.com, malenemikkelsen@get2net.dk

Glæder os til at høre fra jer

kh
Malene, Peter og ungerne

Paris

2008-06-28T12:10:00.001-07:00

Triumfbuen

Maison du Danemark

Frankrig er baguettes, ost, lækker skinke, god billig rødvin og solskin. We love it! Nous aimons
la france.

Bry sur Marne

Zoe med en baguette

Vi bor i en 100 kvm lejlighed i den lille charmerende by, Bry sur Marne. Den ligger lidt uden for Paris, men vores lækre, store, sorte MPV bringer os hurtigt ind til centrum.

Montmartre

Eiffeltårnet

Frankrig er Zoe og Zophias valg af rejsemål. Zophia fordi hun ville se Disneyland og Zoe fordi hun ville i Monets have og se hans billeder i virkeligheden, ligesom Linnea. Vi har nået begge dele.
Det var en lang og god dag i Disneyland. Vi stod længe i kø til hver forlystelse, men parken og paraden med de alle de kendte figurer var flotte. Vi så også en god musical om The Lion King. En af danserne tog Zophia i hænderne og dansede med hende.

Torneroses slot

Parade

Rutchebane

Vi synes det var spændende at Monets have så ud som dengang han selv levede. Gartnerne er meget dygtige. Det var et stort øjeblik da pigerne stod på broen over åkandedammen.

Ved Åkandedammen

Monets hus

Paris er som vi forestillede os. Store boulevarder, gamle flotte huse og store smukke parker. På en gang travl og tilbagelænet. Masser af trafik, utallige restauranter og cafeer, uden og indendørs markeder med lækkerier.

Champ Elysees

Minde-graffiti for Diana

Franskmændene virker som om de nyder livet. De er venlige og hjælpsomme men taler dårligt engelsk, så vores skolekundskaber er blevet hentet frem fra gemmerne bagerst i hjernen.
”Long me tres houre du la cri con fe, sil vous plais”.

Notre Dame

Amerikas franske lillesøster

Vi glæder os til at se jer alle igen derhjemme.

Blomster fra Monets have

Kaffe og kage på Brovænget 15

2008-06-25T00:35:00.000-07:00

Kære familie og venner

Vi kommer som tidligere nævnt hjem
Mandag d. 30. Juni. Kl. 13:00
Flynummer SK566

Til dem af jer der har tid og lyst vil der efterfølgende eller kl. 15:00 – 18:00 være kaffe og kage hos os på Brovænget 15 i Værløse.

Vi har savnet jer og glæder os til at se jer.

Det ville være rart hvis I af hensyn til planlægning kunne sende en mail eller ringe til min mor, Anni og sige hvor mange I kommer.

Tlf. 44 44 45 42
Mobil. 26 73 41 34
Mail: anni@webhjem.dk

Sheffield

2008-06-19T01:09:00.001-07:00

Sheffield er bygget på 7 høje ligesom det gamle Rom, men så holder sammenligningen også op. Vi bor hos Anders Michael som vi kender fra Danmark. Han arbejder herover og vi bor sammen med ham i hans lejlighed, som har et stort gæsteværelse.

Anders Michals kirke

Byen er ikke særlig stor, er en sjov blanding af misligholdte bygninger, pubs og halvfærdigt nybyggeri. Det er rigtig svært at forstå deres accent herover. De slutter alle sætninger med "all right, love (udtales lååfe)". Men folk er venlige.

Vi laver ikke så meget. Slapper af, går ture og ser film. Det er helt rart. Vi har set næsten alle afsnit af "Fedt, flid og snyd" med Gotha Andersen fra DRs Bonanza hjemmeside. Totalt nostalgi.

Der kører en Freebee bus ind til centrum og vi tog ind og så Vivianne Westwood, berømt tøjdesigner, på Sheffield museum.

I museumsbutikken

Fandt ægte højhælede børnesko til udklædning til Zophia, og et par dykkerbriller i en genbrugsbutik. De er gode ved hårvask.

En ny rokketand

Zophia har fået en tandbyld, og må til tandlægen. Heldigvis var det ikke så alvorligt, "men hold fast, opmærksomheden omkring den var god".
Vi tog en tur til Peak Distrikt. Et fredet område uden for Sheffield. Det var meget smukt.

En dæmning

Hope

Vi kører virkelig på lavt blus nu. Slapper meget af. Vi er ved at være mætte af oplevelser , men glæder os alligevel til Paris på mandag. Om 10 dage er vi hjemme i DK igen. Hverdagen virker på en gang truende og tillokkende. Hvor meget vil være det samme, og hvor meget vil ændre sig, fordi vi har ændret os? Verden er blevet mindre, men vi tror livet er blevet større.

Middle England

2008-06-15T06:27:00.000-07:00

Mint 2

Lige nu sidder vi ombord på en narrowboat på Oxsford canal, tæt på byen Napton on the Hill. Det har været den skønneste uge. Vi har sejlet 40 miles i det gode skib ”Wild Mint 2” fra Calcutt boats. Man kan ikke sejle hurtigt i en narrowboat, så der er god tid til at drikke et glas vin eller saftevand og kigge ud på landskabet, som glider forbi.

På markerne står køer, heste og får og på kanalen hilser vi på andre sejlere og fodre de mange ænder og svaner med ællinger.

Sejladsen afveksles af de mange broer og sluser, vi skal arbejde sammen om at komme igennem, og af landgang når vi kommer tæt på en by.

Sluse

Nede i slusen

Vi skal dog være varsomme. Vi havde nær mast 3 ællinger mellem båden og en hård stenkant, da en vanvittig svane kom flyvende imod os, for at passe på sine unger. Pigerne skreg og Peter slog båden i bakgear. Heldigvis skete der ingenting med nogen, men det var absolut ugens dramatiske højdepunkt.

I byerne er det ligesom at være på vej til te hos Agatha Christies Miss Marple. Så landligt og idyllisk.

Cropredy

Begge piger er blevet gode til at sejle båden, og Zoe giver en ordentlig tørn i sluserne, som kan være hårdt arbejde.

I køkkenet hører vi ”Natravn” til opvasken, og om aftenen er der højtlæsning af ”Pigerne fra Nordsletten”.

Zoe griller

Når pigerne sover, sidder vi voksne på dækket og snakker mens solen går ned.

Den perfekte ferie for alle aldersgrupper. Prøv det hvis I får muligheden.

London

2008-06-15T05:40:00.001-07:00

Det var en lang flyvetur, først fra Newark til Wasington i et lille 50 personers fly, og derefter til Heathrow.
Vores hotel var tæt på Bayswater station ved Hyde Park. Vi tog subwayen derhen, og fandt ud af, at vi igen har for meget bagage. Vi forstår det ikke helt, for vi har lige sendt en rygsæk hjem med Britta.

Vores hotelgade

200 m fra hotellet fandt vi en lille græsk restaurant, som vi med velerindret fryd spiste på sidste gang vi var i London sammen i 1995. Vi måtte selvfølgelig spise der igen, denne gang med pigerne.

Søndag tog vi i Hyde Park og lyttede til talerne på Speakers corner.

Speakers Corner

Gik på Oxsford street 5 km til Equippers church, hvor bl.a Peter Protero, præsten der viede os, er pastor. Vi havde også mødt den anden præst og deres creative art leder før på Shout i NZ.

Equippers Church

Efter kirke fandt vi en lækker pasta restaurant og tog en taxi hjem.
De følgende dage viste vi pigerne Westminster Abbey, house of parlament

Frokost foran Westminster Abbey

Engelsk Bobby foran House of Parlament

Downing street 10 og Covent garden. Vi brugte næsten en hel dag på Tower. Så kronjuvelerne og talte om gamle dage og blodige henrettelser. Der gik udklædte folk omkring og de sorte krager sad på rækværkerne. Rigtig spændende.

Tower

En af The Beefeaters

Peter og pigerne var oppe i London Eye, verdens største pariserhjul, 130 meter højt. Bagefter gik vi tur langs Themsen, så kunst og gøgl.

London Eye

Udsigten fra London Eye

Dali ved Themsen

Cykler for en mønt

Derefter så vi punk på Camden marked og spiste ultra billig men lækker indisk mad fra et gadekøkken.

Campden Marked

England er ellers meget dyrt at besøge. Dyrere end nogen af de andre lande vi har været i, og vi får ikke særlig meget for pengene, hotelværelset er lillebitte. Selv englænderne klager.
Vi flyttede hotel til Heatrow. Her var et legeområde til børn, og pigerne fik en ny legekammerat, Brogan fra Liverpool. Hendes forældre Amanda og Terry var også rigtig flinke.

Kalaha på hotellet

Zophia og Brogan

Peter Protero og hans søn kom og sagde hej en times tid, og hentede vores ekstra bagage. Det skal stå hos dem mens vi er i Napton og Sheffield. Tak for det Peter.

Ny Hjemkomstdato

2008-06-05T09:36:00.000-07:00

Af forskellige grunde er datoen for hjemkomsten rykket til d. 30. Juni kl. 13:00

New York

2008-06-04T02:43:00.001-07:00

Så kom vi til "The big Apple". Vi er vilde med byen. Den er på en gang travl og tilbagelænet. Fuld af butikker, cafeer, restauranter og yellow caps. Men for os er New York først og fremmest familie.

Peter har sin fætter Mikael, sin kusine Dania og hele familien Rose herover. Selv boede han hos sin onkel Joe og Gunvor i Atlantic Highlands og gik på Henry Hudson Regional Highschool som 17 årig. Så hele området er fyldt med gode minder.

Her boede Peter

Peters skole

Først boede vi hos Flemming og Cindy. De har et kæmpe hus i New Jersey i et meget kønt område. Dagene brugte vi i New York og aftenerne gik med god mad, rødvin, hygge og afslapning.

Flemmings og Cindys hus

Flemming og Zophia

Bennet, Sean og Zophia

Linda og pigerne

Om søndagen havde Heather bridelshower. Ved denne lejlighed får den kommende brud en del af sine bryllupsgaver, og der er forskellige underholdende indslag. Det er kun for piger, så Peter tog med David i Liquid Church, mens Malene, Zoe og Zophia lærte nye traditioner.

Liquid church

Bl.a bindes alle båndene fra gaverne fast på en paptallerken, så det kommer til at ligne en brudebuket. Det er så den buket den kommende brud bruger til "rehersal dinner", endnu en ukendt cermoni, hvor der øves til brylluppet, med inviterede gæster.

Nancy laver "buketten"

Cindy, Heather, Jennifer

Dagene fløj afsted, og snart skulle vi flytte til Sparta hos Annis veninde Karen. Karen er klaverlærer og gav sig god tid til at spille med børnene. Til gengæld lærte de hende at fingrestrikke.

Karen og pigerne

Fredag er dagen hvor farmor, farfar, Ruth og Britta kommer over fra Danmark. Pigerne kan næsten ikke holde spændingen ud, og for at få dagen til at gå på en god måde kører vi til Lake Mohawk og Morristown. New Jersey bliver ikke kaldt for ”The Garden state” for ingenting. Hele området er utrolig grønt og frodigt.

Morristown

Om aftenen er der barbeque hos Jimmy og Nancy, hvis hyggelige hus vi også flytter ind i.

Jimmy og Nancys hus

Jimmy ved grillen

Stefan og Philip

Jacob og Seth

Debbie og Gert

Udbuddet af mad og drikkevarer er som altid overvældende, hele familien snakker og griner mens Zophia leger i haven og kælderen med sine nye bedste venner Emily på 5 år og Anna på 8 år og Zoe hænger ud med Linda, hendes foretrukne selskab.

Emily

Anna

Gensynsglæden er stor da de trætte danskere dukker op direkte fra lufthavnen. Et fasterknus er ikke sådan at kimse af, når man har savnet i 5 måneder.

Fastrene

Lørdag var der rehersaldinner med Mikael og Cassandra i Judson Memoriel Church i ”The Village” New York med pizza og græsk dans.

Foran kirken, rehersal dinner

Søndag er vi til bryllup samme sted. Med et hav af brudepiger , maid of honour, best man, alle i sort, og en græsk ortodoks præst i messehagel og sort hat med slag var det et sceneri af skønhed og fremmed krydderi. I stedet for at kaste ris blæste gæsterne sæbebobler efter de nygifte. Superflot.

Cassandra og Mikael

Maid of honour, Dania

Festen blev holdt på 17 etage i Manhattan Penthouse på 5 avenue. Fra vinduerne var der udsigt til Impire State building og en stor del af Manhattan. Virkelig en fantastisk oplevelse.

Udsigt fra Manhattan penthouse

Christa, hendes kæreste og dansk kransekage (fløjet ind)

Mandag tog vi på picnic i Green Park i Brooklyn, hvor brudeparret bor.

Brooklyn

Farmor og farfar tog pigerne med i zoo, mens vi voksne gik på Metropolitan.

Jeff Koons på toppen af Metropolitan

Rauvsenberg

De efterfølgende dage så vi Soho, Greenwich Village,

The Village

Museum of Natural History, der bl.a huser dinosaurus skeletter i fuld størrelse, verdens største legetøjs forretning på Times square med et pariserhjul inde i butikken

Times Square

og Central Park hvor Zoe havde et møde med statuen af Balto, den berømte slædehund som står omtalt i hendes engelsk bog fra skolen.

Balto

Bebob jazz i Central Park

På ground Zero stod vi stille og mærkede hvordan maven trak sig sammen. Lise, pigernes mormor, fortalte engang om den dag Kennedy blev skudt. Hun kunne huske hendes mor græde, tiden der stod stille, og øjeblikket der frøs fast for evigt. Sådan føles også 11/9 2001. Frosset fast i et øjebliks fulde bevidsthed om ondskabens eksistens i verden.

Ground Zero

Eaglerock, mindesmærke for 11/9 2001

Frihedsgudinden var en sejltur værd. Først var der afgang fra Liberty State Park, hvor immigranterne blev kørt ud til alle dele af USA i lange tog. Forinden havde de været i karrantæne på Ellis Island, som også var første stop på vores tur.

Ellis Island

Andet stop var Liberty Island hvor Frihedsgudinden står. Hun er enorm. Hendes tånegle er større end et menneskehoved. Der er ikke længere adgang til hverken hendes krone eller faklen hun holder i sin hånd, men Peter og pigerne var oppe i toppen af det fundament hun står på og fik udsigten til New Yorks skyline.

Dagen efter bød på endnu en familiefest hos Flemming med afskedstårer. Brunch næste dag hos Tom og Jamie, og frokost hos Jimmy, og så var det tid at sige farvel. Det var svært.

Tom og Peter

Jamie

Thanks to The Jorgensens, The Roses and Karen for your overwelming hospitality, friendship, and love. We tresure you all very much, and miss you already.

Thank God for TomTom

Los Angeles

2008-05-15T14:53:00.000-07:00

Turen fra San Fransisco var som at køre fra det ene smukke sceneri til det andet. Vi kørte langs kysten på highway 1.

I Santa Cruz så vi en stor koloni af søløver som lå og dasede på stranden.

Santa Cruz

Efter en overnatning I Monterey, kørte vi til Carmell, byen hvor reklameskilte og neonlys er forbudt. En charmerende landsby, der er berømt for sin tidligere borgmester Clint Eastwood.

Carmel

Ordet charmerende er svært at bruge om Solvang, den “danske” by I USA. Her stod påmalet bindingsværk side om side med plastik storke og damer i Amagerdragter. Men vi fik et ægte dansk rundstykke, uhmmm.

Solvang

Vores lejede bil havde god plads og pigerne brugte tiden til at lege og høre musik på ipoden. Stine Michelle er deres favorit for tiden. Hendes cd med viser “Natravn” er virkelig en lytter værd. Fås på iTunes.

Adela

Fremme I LA blev vi modtaget af Adela, Albert Campos mor. Hun er skøn. 71 år og totalt funky. I hendes have fandt Zophia en dukkevogn, og mange dukker med tøj, som engang har været Kaitlyn, hendes barnebarns.

Adela og Annas have

Søndag blev vi inviteret til babyshower af Anna, Alberts søster. Hendes søn John og hans kæreste Stephanie venter sig. Et babyshower er en fest hvor de kommende forældre får gaver og bliver fejret.

Det er dyrt at anskaffe sig alle de ting en baby har brug for, så familie og venner giver en hjælpende hånd ved denne lejlighed. Det var en dejlig fest, familien Campos er lattermilde, gæstfrie og afslappede mennesker at være sammen med.

Thanks for everything

Med fyldte chokolader og gaver fra Adelas garage drog vi videre til Kelvins hus.

Kelvins hus

Kelvin har været i Danmark med et ungdoms stumpteam fra hans kirke. Peter mødte ham i gospelkirken på Filippavej. Nu blev vi installeret i hans gæsteværelser og fik en husnøgle, så vi kunne komme og gå som vi ville. Resten af tiden i LA gik hurtigt. Vi var i Universal studios, som efter vores mening er kommercielt, opreklameret og totalt uegnet for børn under 15 år.

Universal

Så Hollywood

Hollywood skiltet

Pirates of the caribien

Walk of fame

og Beverly Hills, Kelvins kirke ”Church on the Way”, West Angeles Church og Paul Getty museum.

Paul Getty Museum

Museet ligger helt oppe på toppen af et bjerg, og vi skulle med en tram, et lille tog, for at komme helt derop. Det er bygget som en kopi af en romersk villa i Pompei som blev ødelagt af vulkanen i 79, og kunstværkerne er samlet privat af Paul Getty. Haven var helt fantastisk med nyudsprugne blomster over alt.

Hver aften så pigerne ”Dancing with the Stars”, den Amerikanske udgave af ”Vild med dans” sammen med Kelvin. Så nu har de amerikanske favoritter de holder med.

Santa Monica pier

På Santa Monica pier mødtes vi med familien Nakel, vores danske venner fra New Zealand. Der var stor gensynsglæde. Ungerne lagde ud med at bruge 2 timer i en spillebule mens vi voksne fik snakket om alt det, der er sket siden sidst.

Lotte foran spillebulen

Peter og Jonas

Det lykkedes Rumle og Zophia at lege sammen hele dagen. De talte en rollespilsleg. De talte/legede på Mac Donalds, på gågaden, I skobutikken osv. Jonas kalder dem “parralel-universet” hvilket er en meget rammende betegnelse. Det var en super hyggelig dag.

Alba, Rumle, Zophia, Zoe

Den sidste aften var vi på restaurant med Kelvin. Den flinkeste mand i Los Angeles. Tak for alt du har været for os.

San Francisco

2008-04-29T22:16:00.000-07:00

Byhuse

Palace of fine art

San Francisco skyline

Så er vi i San Francisco, også kaldet USAs smukkeste by. Her er virkelig dejligt. Vores hotelværelse ligger med udsigt til Golden Gate.

Udsigten fra hotellet

Det er ikke hver dag vi kan se broen, da den ofte er indhyllet i den eventyragtige tåge byen også er kendt for.

Golden Gate

Vinden blæser ind fra Stillehavet, så på trods af forårssolen er her ikke rigtig varmt. Marc Twain har engang sagt "Den koldeste vinter jeg har oplevet, var en sommer i San Francisco", men han var vist slem til at overdrive. Men varmen får vi, når vi strider os op af byens sejle gader. Ofte i konkurrence med sporvognene som stædigt maser sig op og frem.

På Fischermans Wharf er der liv, musik og gøgleri over alt. Men bag alt dette bringer udsigten til Alcatraz, det berygtede flugtfri fængsel der bla. husede Al Capone og Machine Gun Kelly, vores tanker tilbage til knap så hyggelige tider.

Alcatraz

Vi købte pas til at gå ombord på fire gamle skibe, der i blandt hjuldamperen "Eureka" fra 1922, der både sejlede med biler og passagere i sin tid. Udstillet i båden var også en original avis fra 1908 der beskrev det store jordskælv, der lagde en del af San Francisco i ruiner.

Balclutha

Et andet interessant besøg var på sejlskibet Balclutha, der sejlede hvede fra Californien til Europa i 1900 tallet. Vi så både hvordan matroserne og kaptajnen sov i de mange måneder rejsen tog, og forskellen gjorde stort indtryk på pigerne.
Peter, Zoe og Zophia var nede i en ubåd der husede 75 mænd under 2 verdenskrig.
Turen sluttede med et spændende og sjovt besøg på mekanisk museum. Her findes gamle spillemaskiner, elektriske togbaner, sandsigerske maskiner mm. og alt kan aktiveres af en quarter (25 cent).

Can-can dansende Susi

"Postkassemonster" en sarkastisk kommentar til junkmail
(lokal kunststuderende)

Gud sender engle på vores vej. En af dem hedder Aida. Hun er datter af en japansk mor og en
dansk far,er opvokset i Japan, har boet mange år i Danmark, og er nu gift med en Inder og bosat i San Francisco med mand og 3 børn. Vi mødte hende i en Apple-store, hvor hun henvendte sig til os fordi vi talte dansk. Da vi fortalte om vores rejse, var hendes første kommentar; "Skal jeg ikke babysitte jeres børn, så I kan få en aften alene?" Det er første gang i 4 måneder at vi voksne har været kun os to i 6 timer. En helt uventet luksus, også for pigerne der råhyggede sig med legeplads, danske børnefilm og frikadeller.

Zophia og Maja

Tak Aida fra os alle fire.

Canada - almost home

2008-04-27T21:26:00.000-07:00

Så oplevede vi det umulige, at have den samme dato to dage i træk. Vi krydsede nemlig datolinjen d. 9/4 om aftenen, og landede i LA lufthavn d.9/4 om eftermiddagen, hvor vi skulle have det andet fly tidligere end det første.

Flyver over Rocky Mountains

Fra LA fløj vi til Vancover hvor Eva og Reg, Peters søster og svoger, stod og ventede. Gensynsglæden var stor, og snakken gik hele vejen hjem til Chilliwack. Det er 8 år siden vi så Reg, Steven, Joshua og Isabella og 1 år siden vi så Eva og Sarah. Men da vi endelig sad i sofaen med de velkendte billeder og nips på reolen, var det fuldstændig som var vi på kaffevisit i Græsted. Det føltes bare SÅ HJEMME.

Reg og Eva

Chilliwack ligge utrolig smukt mellem høje sneklædte bjerge. Byen er hyggelig og Wendys, hvor Eva arbejder, har den bedste chilli du kan opdrive.
Efter et par hyggelige dage, sagde vi midlertidigt farvel og kørte i lejet bil mod Banff. Vejret var pragtfuldt, så vi kørte gennem The Rockies med forårssolen mellem bjergene. Så smukt.

Dette er ikke en reklame, den var vores i 2 uger.

I banff stod vi på ski og snowboard i fire dage. Vi var på to forskellige bjerge; Sunshine og Lake Louise. Zoe og Zophia blev rigtig skrappe på rekordtid. Vejret var med os, masser af sne og den skønneste udsigt. Om aftenen plejede vi de ømme muskler i hotellets spa-pool.

Vi var lige ved ikke at kunne komme tilbage til familien i Chilliwack pga. snestorm. Vi kørte dog og kom sikkert til Revelstoke før vejen blev lukket.

Sarah-Lynn

Hjemme igen havde Sarah-Lynn 14 års fødselsdag med pizza og veninder. Dagen efter var vi med i kirke, hvor hun skulle synge solo. Det gjorde hun bare godt. Kirken er stor men dejlig. Mange kom og hilste på os.
Mandag havde alle skole og arbejdsfri, så vi tog med skytrain til Vancover. Vi var på marked på Granville Island og tog også færgebussen til et andet marked. Downtown stod den på vinduesshopping før vi sent om aftenen vendte næsen hjemad. En dejlig dag.

Vancover

De næste dage fløj afsted. Både børn og voksne nød at være sammen. Reg kan huske alt sit dansk, Josh en del og de fire piger talte "danlish" sammen. Zoe og Isabella fandt ind i den gamle nærhed de havde som små og blev rigtig fjollede.

Zoe, Isabella og Zophia

Josh med Casey og Jacksom Downey

Det var derfor rigtig svært at sige farvel. Eva og Bella kørte os til Seattle og vi vinkede hele vejen gennem security i lufthavnen. Heldigvis har de planer om at komme til Danmark og fejre sølvbryllup om tre år.
Tak for alt-we love you.

Bula Fiji

2008-04-08T20:23:00.000-07:00

Fiji er farver, varme, milde stemmer og mikrofonhår. Det med håret er der helt særlige regler for. En hustrus hår må ikke være højere end hendes mands fx. Både mænd og kvinder går med blomst bag øret. Det er som regel frangipani eller hawaiblomster. Hvis den sidder bag højre øre, betyder det at han/hun er gift. Sidder det bag venstre er han/hun ledig.
Her er lige så mange indere som fijianere, og de to racer lever sammen, men taler begge dårligt om hinanden, deres fællessprog er engelsk.

Nadi

Vores hotel i Nadi

I skrivende stund sidder vi på en ”pocketsized paradise Island” midt i Stillehavet som hedder Nananu-i-Ra. Vi har en villa oppe på en skrænt i Safari Lodge med udsigt til palmehaven og havet.

Vores villa

Safari Lodge

Udsigten fra villaen

Balkonen

Efter en aktiv ferie i NZ, går dagene her med snorkling, når vejret tillader det, læsning, lektier og afslapning. Her er næsten ingen mennesker, så vi føler os som Robinson Cruise, når vi går langs stranden, eller spiser friske kokosnødder. Vi skal i øvrigt passe på ikke at få dem i hovedet, de falder pludselig ned uden varsel.

Man skal også lige vende sig til tanken om at for under 200 år siden var der kannibaler på Fiji og det var helt almindeligt at spise sine fjender. Metodisterne kom herud og kristnede Fijianerne. Der blev også spist en del missionærer undervejs, men i dag er der mange kristne på Fiji og især metodister. Someone had to pay.

Vi har set rokker og fisk i alle regnbuens farver og en enkelt havskildpadde. Vi har også set kæmpe flagremus. Som farmor forudså, er Zophia kommet til at svømme som en fisk uden badevinger.

Rakiraki by

Mad er det næsten ikke til at opdrive her. Der er to små restauranter, der serverer to- tre forskellige ting. Men det ene sted vil kokken først være tilbage sidst på ugen, det fortalte den dame som passer restauranten, dvs, den har åbent, men kan ikke sælge noget. Det andet sted har åbent et par timer dagligt. Så Peter og Zoe har været med båd over til hovedøen og handlet på det lokale marked og andre små forretninger. På mange måder minder Fiji os om asien. Folk er ansat til de mærkeligste ting, og det med tidspunkter tages ikke så nøje. Fiji-time kan være +/- to timer eller mere.

Vi er her i slutningen af monsunsæsonen, så selv om vi har haft meget solskin, har vi også set den subtropiske regn øse ned. Her er lunt selv når det regner, og havet føles som et badekar. Peter har været på dykkertur i tordenvejr. Han så 2 hajer, en havskildpadde og svømmede gennem en grotte der hed "The cannibals cave".

Asari med Zophia og Elysee

Pigerne knytter ankelkæder

Vi har været på heldagsudflugt i kajakker. Vi sejlede hen over det ydre rev, hvor fisk og koreller kan ses gennem det klare vand. Vi spiste frokost på en strand med sjove krabber, som løb omkring lidt fra os.

Zoe og Zophia har været over på besøg i et andet resort. De mødte nogle børn fra Fiji som var her over på øen i weekenden. De legede lege og svømmede sammen. Mange af de danske lege og sange findes også på Fiji og omvendt bl.a. ”Banke, banke bøf”.
Begge pigerne er blevet gode til at klare sig på engelsk.

Kirke

Søndag var vi i kirke i landsbyen på hovedøen. En lillebitte nystartet pinsekirke. Ånden var stærk og vi blev budt meget hjerteligt velkommen. Prædiken var lidt af en forestilling med råb og skuespil ind i mellem. Kirken husede også landsbyens tre albinoer. Det var en dejlig men syret oplevelse, og vi kunne ikke lade være med at tænke på David Lynch bagefter. Men alle var utrolig venlige. Her på Fiji kigger folk på os med respekt, når vi fortæller at vi er skolelærere. ”Wow, I må være meget rige, siger de”. Og vi føler os jo også temmelig rige, om ikke på penge så på alle de fantastiske oplevelser vores rejse giver os.

Ord vi har lært:
Bula¬: Goddag
Vinaka: Mange tak

New Zealand - Nordøen 2

2008-04-08T00:29:00.001-07:00

NZ-juletræ med vores hotel i baggrunden

Fugio frugt

Vores sidste dag som campister startede mindre heldigt. Ikke nok med at vi skulle sige farvel til ”The Nakels”, men vores Spaceship ville ikke starte. Vi måtte ringe til AA autohjælp, som stillede med Tom, en rigtig sød mekanikker, og et par store startkabler.
Vel på vejen igen kørte vi til Sandspit. Vi valgte en sjov campingplads, der var arangeret som en landsby med gamle huse og udstillinger. Vi har set mange vilde kaniner på campingpladserne, men Sandspit er kendt for sine mange ænder. De var over alt og ikke særlig sky. En af den nappede Zophia i fingeren, og vi blev vækket af snadren og skræppen.

Soraya og Steve

Vi kørte til Warkworth og spiste brunch med Soraya og Steve i ”His House” deres retræte sted. Her gjorde vi bilen ren og kørte til Auckland, ”City of sails”. Byen er utrolig flot, når man kommer kørende. Hele havnen fuld af lystbåde med skylinen i baggrunden. Vi fik afleveret vores Spaceship og blev indlogeret på et billigt hotel i centrum. Før påske nåede vi lige at se lidt af byen og gå på Auckland Art Gallerie. De havde en portræt udstilling af forskellige NZ kunstnere, som Zoe og Zophia var ret vilde med, og en fotoudstilling med Laurance Aberhart.

Lily og Paul

Skærtorsdag blev vi hentet af Paul og Lily, et par vi havde mødt i Parmeston North. Vi kørte hjem til dem og videre til Goat Island hvor vi spiste frokost på stranden.

Efter at have forkælet os hele dagen, kørte de os ind til centrum, hvor vi skulle til ”Shout” konference hele påsken med Equippers Church.

Shout

Zoe var lidt nervøs for at skulle i et engelsktalende børneprogram i fire dage, og var ikke sikker på at hun ville deltage. Men den første vi mødte efter indregistreringen var Ella, den pige der havde taget sig af Zoe i børnekirken i Hillsongs i Australien. Gud er god, han ved lige hvad vi trænger til hver især. Hun var kommet ned med sin familie, og blev også glad for at se Zoe. Hun kendte ikke selv så mange børn, Nu var der ingen problemer. Alle pigerne drog af sted med et smil om munden. Skønt!
Shout var virkelig en fed oplevelse for os alle. Der var superprof rocket lovsang, gode prædikanter og koncert med ”Jars of clay” fra USA.
Lørdag så Peter en plakat med Wilco på gaden ved siden af vores hotel. Wilco er det band Michael, Peters fætter fra USA, spiller keyboard i. De skulle spille i Auckland ude sydpå søndag aften. Peter kunne ikke få fat på Michael, og det var for besværligt at komme dertil uden bil. Men endnu engang viste Gud, at han ved, hvad vi hver især har brug for. Næste dag mødtes vi med Prue, Martin og Lises ven, og den yngste af hendes 5 sønner. Det viste sig at hendes 4. søn Eli skulle til Wilco koncert. Så Prue kørte Peter og Zoe derud. De fik fat på Michael, fik backstage-card, og blev kørt hjem efter en super koncert af Eli.

Michael og Zoe

Prue og to af hendes sønner

Vi nåede lige en påskefest i Prues kirke også, med hoppeborg, ponyridning og kaninklapning.
Zophia tabte sin anden fortand om aftenen, og foreslog at vi kunne ringe til tandfeen på skype, så hun kunne finde vej. Hun fandt os og havde vekslet til NZ dollars.

Aucklands største påskeæg

Scrapbøger

Dagen efter pakkede vi ned og om aftenen mødtes vi med Dean og Mirjam, endnu nogen af M og L´s venner, til et glas vin på en cafe downtown. Mirjam er dansk, så pigerne fik rigtig snakket og fortalt. Mirjam arbejder med installationskunst, og Dean er færdig med en master i teologi. Det var en hyggelig og afslappet sidste aften i New Zealand.

Nogen havde hældt vaskepulver i springvandet

En særlig tak til Lise og Martin for alle kontakterne. Vi skulle selvfølgelig hilse jer fra dem alle.

Auckland by night

Det også Auckland

New Zealand - Nordøen 1

2008-03-23T15:44:00.000-07:00

New Zealand – Nordøen 1

Efter en dejlig sejltur, kom vi i land på Nordøen i Wellington. Nordøen er ikke lige så smuk og alsidig som Sydøen, men klimaet er varmere.
På den første campingplads mødte vi Janice og Colin, et midaldrende ægtepar. De inviterede os til Napier, og vi sagde ja tak. Vi sov i deres overdådige gæsteværelser i to dage, og blev forkælet med dejlig mad og gode råd til vores fortsatte tur. Fantastisk. De har et kiwitræ, passionsfrugttræ og vindruer i haven, og det de kalder for det New Zealandske juletræ.

Janice

Zoe og Colin

Napier blev ødelagt af et jordskælv i 1931, og genopbygget i Art Deco stil. Mange af facaderne er meget velbevarede.

Byen huser også New Zealand Akvarium. De har en gennemsigtig tunnel gennem akvariet, og vi så hajer og rokker passere lige over vores hoveder.

Der er også mange vingårde i området og vi var lige inde til prøvesmagning.
I Lake Taupo fandt vi en lækker campingplads med swimming pool og hoppeborg. Her var mange børn, og det var rørende at se alle børnene, store og små fra forskellige lande finde sammen i fælles lege. Grin og smil forstås af alle.

Her mødte vi også Lotte, Jonas, Alba og Rumle Rosenkrans Nakel. En rigtig skøn dansk familie, som vi lige faldt i hak med allesammen. Vi fulgtes ad, spiste sammen og hyggede os de næste 6 dage.
I Taupo så vi Huka Falls, en imponerende vandmasse, der sender 160 m3 vand pr. sekund af sted, og leverer 15% af New Zealands energiforsyning.

Efterfølgende så vi en dæmning der blev åbnet og hvordan vandet udviklede sig fra små dråber til en kæmpe flod.
Vi var også på Honey Hive og smage på honning, på glaspusteri og på rejefiskeri. Vi fangede èn reje, som vi fik kogt og delte alle fire.
Næste dag så vi Jonas bungy jumpe fra 45 m over en flod. Mega sejt! Inden vi kørte til Rotaroa.

Rotaroa er et termisk område og lugter derefter. Nogen vi kender kalder det for "prutteroa". Vi boede på en plads med et boblede mudderhul og en dampovn til kogning. Der var bade opvarmet af jordvarme. Alle steder står der damp op fra jorden. Vi mødte Per og Stine og datteren Liva et andet sødt par fra Danmark.

Boblende mudder

Vi tog en action dag og kørte i gondol op på et bjerg, som vi så kørte ned af i go card sammen med The Nakels. Bagefter Zorbede alle 4 børn. Zorb er en stor gummibold med en mindre bold indeni. Børnene lå i den inderste bold som fyldes halvt op med vand. Derefter trilles bolden med børn ned af en stejl bakke. Ret vildt!

Zorb

Vi kørte til Tauranga og boede på den smukkeste plads lige mellem Stillehavet og Mt. Maunganui. Stranden var sceneri for et bryllup den ene dag.

Børnene lavede en bod med muslingeskals-ringe og hjemmelavede ”slentre” armbånd nede på stranden. De tjente godt med dollars, og omsatte pengene til naturalier, is.

Alba, Zophia, Rumle, Zoe

Vi slappede af og hyggede. Var en enkelt aften i opvarmede saltvandsbade, ved siden af pladsen. Zoe og Alba løb om morgenen og vi besteg bjerget. Nogen dejlige dage.

New Zealand - South Island 2

2008-03-14T13:33:00.000-07:00

Lake Wakatipu

Det bliver ved og ved med den vildeste natur og gode oplevelser. Vi kører rundt i filmen om Ringenes Herre. Langs vejene ser vi kæmpe store rovfugle og uendelige mængder af får.
Efter Wanake sover vi på en primitiv, men meget smuk campingplads ned til Lake Wakatipu.

Laver mad på gasblus og vasker op i søvand. Men her er andre end os. Vi møder et dansk par og får gode råd mod sandfluer, der bider værre end myg og klør flere dage efter. 2 dele babyolie og 1 del dettol blandes og smøres på hele kroppen (er hermed givet videre).

I Quenstown overskrider Peter og pigerne budgettet og tager en time på en Jet-boat, der sejler rutchebaneagtigt på både dybt og meget lavt vand. De er vindblæste og ellevilde ved hjemkomsten.

Et vandfald ved et udtørret flodleje

Folk havde bygget stentårne overalt

Vores bidrag til tårnene

Den 1 marts var også dagen hvor Malene ikke har røget i et helt år og Peter ikke siden november 07.

Om aftenen er vi til middag hos Mary og Steve, Martin og Lises venner, i Arthurs Point. Rigtig hyggeligt. Vi kører over bjergene i mørke og sover i Albert Town.

"Hej Martin og Lise"

Dagen efter går turen til Fox Gletcher. Vi er på gletcherwalk og slutter meget tæt på den kolosale ismasse. Dagen efter ser vi Frans Josef gletcheren. To imponerende oplevelser.

Vi måtte jo lige smage det rene kildevand

I Okarito var vi virkelig nogen spacekadetter. Skulle lige på stranden og tage et par billeder, i bilen selvfølgelig. Sad fast efter 1 min. Og kunne hverken komme frem eller tilbage, heller ikke selv om et sødt hollandsk par hjalp med at skubbe. Malene og pigerne måtte op i byen og hente Brian og hans 4 hjulstrækker. Han trak os løs.

Strandet

I Hokitika besøgte vi Steward, Edie og deres datter Lydia. De har et gæstehus som Martin og Lise også har sovet i, og det var rigtig rart og sjovt at tænke på. De bor i et rigtig Pippi Langstrømpe hus og er meget søde og gæstfri. Steward, der er fotograf, fortalte os at der er meget lys på New Zealand. Det er der ikke i alle lande.

Kunne fejre bryllupsdag (15 år) på vej til Nelson dagen efter, med stop ved Pancake Rocks. Klipperne er af limsten skabt af rester fra dyr og andet havliv, men hvordan de er kommet til at ligge i lag, ved forskerne ikke.

Pancake rocks

Vi sluttede vores tur på Sydøen med at få stjålet noget af vores mad fra camping køleskabet. Vi håber tyven var meget sulten og satte pris på den gode bøf.
Og så sejlede vi mod Nordøen.

Ud af fjorden fra Picton til Wellington

New Zealand - South Island 1

2008-02-29T19:31:00.001-08:00

Christchurch

Fra Melbourne fløj vi til Sydney og videre til Christchurch på sydøen af New Zealand. Vi havde haft store problemer med at få booket et sted at bo, men fra lufthavnen fik vi kontakt til Bealey Avenue Motel, der viste sig at være lige hvad vi havde brug for.

Solnedgang fra motellet

Vi brugte nogle dage på at se byen, besøge art and craft markedet, og køre til kysten og se ”stille”havet i vild blæst.
Vi tog i City Church søndag formiddag, apostolsk kirke. Dejlig gudstjeneste, vi følte os hurtigt hjemme. Vi blev inviteret hjem til præsteparret og deres to drenge til middag. Det viste sig at de havde haft Charlotte og Peter Dyhr til middag sidste år, da de var på jordomrejse. Ret pudsigt. Pigerne havde vandkamp med drengene i haven.

Sheridyn, Jan, Luke and Jake says hallo to familien Dyhr

Fra christchurch lejede vi en campervan, også kaldet et "Spaceship". Den kan slås ud til en to personernes seng om natten. Damians bror havde foræret os et telt i Australien, så de andre to sover der. Vi er vilde med rumskibet. følg linket hvor man kan dreje billedet og se nogle detaljer.
http://www.spaceships.tv/virtualT.php

Navnet på vores spaceship

Tak til Damians bror

I det kan vi suse afsted og se alt det vi vil. Naturen hernede er fantastisk og meget varierende. Det er storslået at køre gennem bjergpas med Kirk Franklins nye cd for fuld skrue i afspilleren. Pigerne kan den allerede udenad, og skråler med.

Hygge i bilen

1 stop var Methven. 2 stop Lake Tekapo, som er så smuk turkisblå, at vi helt mistede vejret. Farven kommer af en slags stenmel i vandet som reflekteres i sollys.

Lake Tekapo

Mount Cook

3 stop var Mount Cook, en kæmpe bjergkæde med sne på toppen. 4 stop Wanake. Her var en legeplads.

Campinglivet er begyndt - nice!

Vi skifter mellem de dyre og de billige campingpladser. De billige har kun et toilet, men ligger tit meget naturskønt. Efter et par dage eller tre på sådanne, tager vi så ind på en plads med brusebad, vaskeri, køkken og nogen gange internet. På de dage får vi noget for pengene, det tager tid at vaske skidtet af. Selv om det er primitivt spiser vi som grever og baroner. Kødet hernede er nemlig meget billigt. Så næsten hver dag står menuen på grillet t-bone steak eller engelsk bøf. Mums!

Melbourne - among friends

2008-02-22T22:07:00.000-08:00

Claudia og Zophia

Fra Sydney tog vi syd på med tog til Melbourne, den næststørste by i Australien. Turen skulle have taget 12 timer, men kom pga. forsinkelse til at tage 14. En lang men også afslappet tur, hvor vi bl.a. så vilde kænguruer. På toget mødte vi Claudia på 4 år og hendes mor. Trods sprogbarrierer legede Claudia og Zophia fint sammen. Der er en del spil og lege, som både leges i Danmark og Australien, og Zoe var sød til at oversætte begge veje.

Dorte og Damian

På stationen stod Damian og hentede os. Det var skønt at se et kendt ansigt, og bare lade sig føre hen til hans bil. ½ time senere sad vi i hans og Dortes have på Fisher street og spiste den lækreste barbecue med kolde øl og vand.

Efter den bedste nats søvn i mange dage tog vi på byvandring i Melbourne. Peter, Damian, Zophia og Zoe var oppe på 88 ende etage i verdens højeste beboelsesejendom.
Søndag var vi på marked med billig frugt, grønt og souvenirs. Der var også en svævebane for børn. Vi spiste aftensmad på South Melbourne Beach.

Mandag til onsdag lånte vi Damiens bil og kørte fuld af gode råd og vejbeskrivelser af sted ,I VENSTRE SIDE AF VEJEN, mod ”The great ocean road”, en 250 km tur langs kysten syd for Melbourne. Det var en fantastisk oplevelse.

Et sceneri der er svært at beskrive, men bare smukt, smukt, smukt hele tiden, langs kysten og op i bjergene bagved.

Vi var på gåtur i regnskoven, så vandfald, klippeformationer i havet, hvide sandstrande, pelikaner og et enkelt museum.

Den første nat sov vi på et hostel, der mindede om et lille dansk sommerhus. Meget hyggeligt. Den anden nat havde vi et helt hus med 9 senge, 4 værelser med køkken og bad + altan og have med havudsigt.

To børn, en mac og en dvd. Bare dejligt!

Vi savnede Damian og Dorte men de skulle jo på arbejde. De er et helt utrolig sødt par og deres gæstfrihed har været en stor velsignelse for os alle 4. Det var så dejligt at slappe af og få snakket og grinet ubesværet. TAK til jer to for jeres tid, den gode stemning, de varme dyner og alt andet i gav os under vores besøg. Vi ses i Danmark!

Hjemme hos Damians mor

Sydney 2 - Highlights

2008-02-21T17:23:00.000-08:00

En af de ting vi havde glædet os rigtigt meget til var at se operahuset. Dér lå det så i gråvejr, men smukt alligevel. Det var svært for de Enggaardske gener at holde tårerne tilbage. Det er virkelig en arkitektonisk perle. Vi tog tilbage flere gange for også at se det i solskin.

Hillsongs er den kirke hvor mange af de gode lovsange vi synger i Danmark og resten af verden kommer fra. F.eks. ”One way”, ”råb til din Gud” osv. Kirken er meget aktiv i lokalsamfundet og i det politiske liv. Vi besøgte først City afdelingen. Her var en dansk pige, Sidsel, som oversatte for pigerne i børnekirken. Senere på ugen tog vi til møde i the hills. Den første og største afdeling. Super lovsang. De var i gang med at øve nye sange ind med menigheden til den nye Hillsongs cd, som skal optages i starten af marts. Fede sange, synes vi. Glæd jer!

Sydneys Contemporary art museum var et must. De havde 2 udstillinger. En med Shahzia Sikander født og opvokset i Parkistan, nu bosat i New York. Hendes billeder er en blanding af historiske traditioner og moderne træk og har mange spændende referancer. Den anden udstilling var med Tim Hawkinson, amerikaner, der udstillede installationer, collager og billeder. Det var en kæmpe oplevelse. Begge udstillinger var super flotte og interessante. Til Tim Hawkinson var der arbejdshæfter med spørgsmål og opgaver til børnene.

Det kinesiske nytår bestod bla. af en parade gennem Sydneys gader. Ruten var spærret af og sammen med tusinder andre stod vi tæt pakket og ventede. Pludselig kunne vi høre trommerne og så kom de første mennesker og vogne til syne. Der var virkelig mange flotte og festlige indslag. Zoe der stod for fotograferingen tog 200 billeder. Det er rottens år i år, i følge kineserne, men alle de andre dyrebilleder var også repræsenteret.

Den første rigtige solskinsdag tog vi færgen til Manly beach. Vi fik solet og badet lidt, inden Zophia brændte sig på en blågoppel ( en blæreagtig ting, der lå skyllet op på stranden) og turen blev knap så sjov.

Vi tog en dagstur til Featherdale Wildlife Park 40 min. uden for Sydney. Her fik vi lov at kæle med Koalaer og kænguruer. Alle Australiens dyr var repræsenteret, også den sjove wombat og noget så dansk som en ged og en gris. En dejlig tur.

Pigerne hedder nu ikke længere Baby men “darling“ og “sweetie“.

Sydney 1

2008-02-10T03:40:00.000-08:00

Sydney i regnvejr, seriøst regnvejr! De første 4 dage havde vi booket på det billigste hotel vi kunne finde på nettet. 129 Australian dollars pr. nat. (kr. 593,-) det viste sig også at ligge i en fjern forstad der mindede om Hedehusene. (BORING). Til gengæld var værelset stort og der var ro og fred til at sove jetlag ud, lave skoleting og læse historier fra børnebibelen. Zophia ynder at fortælle hvordan historien ikke er: ”De første mennesker på jorden hed faktisk ikke Kim og Lise, Nej de hed faktisk Adam og Eva”
Efterfølgende har fundet en lidt billigere backpackerløsning i Sydneys centrum. Vi har 2 køjesenge, fælles bad, køkken og spisesal. Pigerne er faldet helt for stedet. ”Det er lige som at være på lejr hele tiden”, siger de.
Vi har hængt ud med Christoffer fra kirken. Det har været dejligt at være sammen med en hjemmefra. Vi har lavet mad sammen og sågar sovet sammen, da Christophpher desværre mistede sin husnøgle, og måtte krybbe til køjs med os. Vi faldt alle i søvn til drønende discorytmer fra natklubben i par etager under vores værelse.
Hedehusene er egentlig rar nok – men der er nu mere puls over storbyen.

Tilbage i HCMC

2008-02-02T22:31:00.000-08:00

Tålmodige piger venter i Hanoi lufthavn

Så er vi tilbage i varmen. Skønt! Vi rejste fra 8 grader til 24. Mens vi har været væk, har byen gennemgået en forandring. Det kinesiske nytår falder den 6. februar, og der ud over har det kommunistiske parti fødselsdag. Gaderne er pyntet efter alle kunstens regler i en blanding af glimmer og røde faner.

Der er kæmpe lyskæder og store plastikbolde hen over gaderne. Det midterste stykke af vejbanerne er spærret af, og her er man i gang med at bygge de vildeste scenerier op med mursten, stengærder, blomster, træer, figurer, springvand, hængekøjer og meget mere. Alle butikker er pyntet og der er æresporte mange steder.

Vi har set et enkelt drageoptog, der øvede sig, fra vores hotel vindue. Desværre skal vi forlade landet inden nytår, men vi vil prøve at komme til at være i Chinatown i Sydney i stedet.

Det er meget normalt med en hel familie på én motorcykel. Vi har set op til 5 passagere.

Asien har været en spændende oplevelse. Så anderledes end den kultur vi er vant til. Her er meget farverigt. Husene er grønne, gule, lilla mm. Men kun på forsiden. Bagsiden er der ikke gjort noget ud af. Selv kirkegårdene stråler i alle regnbuens farver. Butikkerne ligger i gader med lignende butikker. Så skal du have sko, går du i skogaden, frugt i frugtgaden, vvs i vvsgaden og så videre. Deres tissekummer hedder i øvrigt TOTO (– Svend.) Her er mange gallerier og smukke butikker med lokal brugskunst. Men møblerne er som et katalog fra Biva. En meget blandet kultur.

Folk er meget venlige og imødekommende, men få kan tale engelsk. Det gør det både besværligt, men også sjovt. Du kan absolut ikke være sikker på at få det du beder om. Men alt serveres med et stort smil. Børnene kalder de for ”beautiful babies” og vi er madame og mr. Peter. Lige nu er Mr. Peter og den ene baby på markedet for at købe en kuffert, inden vi skal køres til lufthavnen og er på vej til en helt anden verdensdel.

Besked til Kim Enggaard: Der er gode jobmuligheder i Asien. Skal vi give dem dit nummer? (se billede)

Hanoi & Halong Bay

2008-01-27T23:00:00.000-08:00

Efter 4 dejlige dage i Ho Chi Minh city er vi nu draget nordpå til Hanoi. Ca. 1.700 km. Indtil nu har vi ikke haft brug for andet end shorts og klipklapper, men det er faktisk kun 8-10 grader varmt her oppe. Hanoi er anderledes på mange måder. Der er et fantastisk liv i gaderne. Masser af trafik selvfølgelig, men samtidig laver folk deres mad på gaden og bruger nærmest gaden som dagligstue. Når man lige køre ind i den gamle bydel første gang virker det totalt kaotisk og ustruktureret. El-ledninger der hænger på må og få. Men når man går fra forretning til forretninger finder man lækre og interessante ting.

Halong bay

Efter et par dage i Hanoi tog vi på en tur til Halong bay, Halong bay ligger på Vietnams østkyst. Bugten består af omkring 3.000 bjerge der stikker op af havet. Det er virkelig et fantastisk syn når man sejler rundt i mellem dem.

I nogle af dem findes der kæmpegrotter på helt op til 10.000 kvm.Vi rejste sammen med 2 andre par. Matthias og Suki fra schweitz og Lise og Jonas fra Holstebro. Rigtig hyggelige mennesker at hænge ud med. Ungerne prøvede at lærer sweitzerne dansk og omvendt. Vi var ude på en mindre trekking-tur på øen Cat Ba. En del af jorden var enten brugt til rismarker eller kærlighedsfrugt. Fantastisk sceneri, som taget ud af Jurassic park. Vi overnattede en nat på skibet og en nat på hotel på Cat Ba. Derudover spiste vi frokost med nogle af de lokale.

Nu har vi 5 dage tilbage i Hanoi hvor vi skal ud og se lidt mere af byen og ellers have planlagt lidt inden vi kommer til Sidney.

På gadekøkken i Hanoi

Good night Koh Tao! Good morning Vietnam!

2008-01-26T00:51:00.001-08:00

Den sidste tid på Koh Tao var rigtig skøn. Vi var på en heldags sejl- og snorkletur hele familien. Havet var fuld af forunderlige fisk og koraller.
Personalet på resortet Tropicana, er nok de sødeste mennesker i Thailand. Der var knus og kys og vi blev fuldt til dørs af alle inklusive chefen, som også forærede pigerne afskedsgaver. We want to thank you, Mr. Wan, Maar, Mai, Oi, Dar, Nat, Leo, Lek, and all the staff at Tropicana. You made our stay unforgettable.

Den 19/1 var vi så på vej mod Bangkok igen. Først med skib, så med bus og så med nattog.
Kl. 11 d. 20/1 fløj vi mod Vietnam med Thaiair. Nu er vi så i Ho Chi Minh City. 11 mill. mennesker i Vietnams største by. Og de kører alle sammen på knallert. Sådan virker det i alle tilfælde. Vi går med livet i hænderne, når vi bevæger os udenfor. Men det er en spændende by. Vi har besøgt en del små gallerier og skal på kunstmuseum i dag. Byen bærer arkitektonisk præg efter franskmændene, med brede boulevarder og smukke gamle facader. Indtrykket er langt mere vestligt end Bangkok. Vores hotel er forholdsvis billigt, ligger i centrum og har indendørs pool.

Koh Tao

2008-01-13T20:09:00.001-08:00

Efter en hård nat med bus og katamaran færge er vi nu på Koh Tao. En superdejlig ø. Det lader til at alt her handler om dykning og afslapning. Vi har fået et rigtig dejligt lille resort der ligger i en sydlig bugt. Vores bungalow ligger 20 meter fra vandet og lige overfor restauranten, som vi bruger som dagligstue. Vi har mødt en dansk familie med 3 børn som til dagligt bor i Bagsværd. Ungerne nyder godt af hinanden og vi spiser som familier tit sammen. Lige nu er Zophia taget med dem ud at snorkle. Pigerne er nærmest blevet adopteret af de søde tjenere.

Peter har taget Open Water dykkercertifikat. 18 meter skulle man ned på. Det tog 4 dage. Det var en fantastisk oplevelse at svømme mellem Baracuda, triggerfish, Clownfish og mange andre fisk. Der var desværre ikke nogle hajer og rokker mens vi var nede.
På søndag den 20. januar tager vi til Hanoi, Vietnam. det glæder vi os meget til.

Bangkok

2008-01-13T19:52:00.000-08:00

4 dage i Bangkok. Tempoet er utrolig højt. Biler, knallerter og tuc tuc'er over det hele. Det tog os lidt tid at vænne os til det.

Efter 2 dage mødtes vi med nogle kristne der leder et arbejde med børn i slumkvartererne. Vi besøgte 2 børnegrupper der fik undervisning i engelsk, musik, dans og Gud. Det var en dejlig oplevelse. Søndag var vi i kirke og deltog i børnekirken. Kirkens præstepar, Ruth og Inchai tog os med på en dejlig sejltur hvor vi så den liggende Buddha, en pottemager-ø og en slik-ø.

Endelig blev det den 2. januar

2008-01-03T13:40:00.000-08:00

Jubii! siger ungerne! Endelig blev det d. 2. januar og vi skal afsted. Efter flere dejlige farvel scenancer med familie og venner er vi nu rejst til Thailand. Vi tog afsted kl. 22:45 fra Kbh. og landede i Bangkok kl. 15:30 dagen efter. Vi har meget at lære om hvordan man sover i en flyver, når man er 4 der flyver på monkeyclass.
Børnene har været dygtige og begejstrede og synes at alt er "total" luksus. Vi er nu på et dejligt hotel i centret af Bangkok. Thai'erne er så fantastisk gæstfrie og hjælper med alt. Vi har en 47 m3 lejlighed med køkken, så alt det praktiske er på plads. Thank God! Kl. 04:51. Vores tidsfornemmelse er lidt screwed up