
Den sidste tid på Koh Tao var rigtig skøn. Vi var på en heldags sejl- og snorkletur hele familien. Havet var fuld af forunderlige fisk og koraller.
Personalet på resortet Tropicana, er nok de sødeste mennesker i Thailand. Der var knus og kys og vi blev fuldt til dørs af alle inklusive chefen, som også forærede pigerne afskedsgaver. We want to thank you, Mr. Wan, Maar, Mai, Oi, Dar, Nat, Leo, Lek, and all the staff at Tropicana. You made our stay unforgettable.

Den 19/1 var vi så på vej mod Bangkok igen. Først med skib, så med bus og så med nattog.
Kl. 11 d. 20/1 fløj vi mod Vietnam med Thaiair. Nu er vi så i Ho Chi Minh City. 11 mill. mennesker i Vietnams største by. Og de kører alle sammen på knallert. Sådan virker det i alle tilfælde. Vi går med livet i hænderne, når vi bevæger os udenfor. Men det er en spændende by. Vi har besøgt en del små gallerier og skal på kunstmuseum i dag. Byen bærer arkitektonisk præg efter franskmændene, med brede boulevarder og smukke gamle facader. Indtrykket er langt mere vestligt end Bangkok. Vores hotel er forholdsvis billigt, ligger i centrum og har indendørs pool.